Skip to main content
Donkey UpdatesDynamics 365Release Wave

Release Wave 1 2022: Dynamics 365 Field Service

By april 7, 2022februar 12th, 2024No Comments

Microsoft udgiver opdateringer til Power Platformen og Dynamics 365 hvert halve år. I tidligere indlæg har vi skrevet generelt om Release Wave 1 for 2022, Sales, Marketing og Customer Service. I dette indlæg er der fokus på Field Service, der fokuserer mest på quality of life changes på mobil-appen.

Der er ikke så mange nyheder til Field Service, men der er to ting, vi lige vil fremhæve.

Optimering af mobil-app

Efter supporten på den “gamle” mobilklient til Field Service (Woodford) blev udfaset, har mange kunder skiftet til den nye Field Service app. Selv om overgangen er gået relativt smidigt, er det dejligt at se, at der bliver arbejdet intensivt for at modne den nye app.

  • Dato og tid input felter vil fremadrettet benytte sig af det dato input, der er indbygget i telefonen.
  • Mobil tastatur, der passer til det felt man udfylder, f.eks. hvis man udfylder er numerisk felt vil man blive præsenteret for mobilens numeriske tastatur.
  • Store enheder som pc og tablet vil få en forbedret agenda visning på bookingkalenderen.
  • Serviceteknikere vil få muligheden for at uploade både billeder og andre filtyper til deres tidslinje direkte fra deres mobile enhed.
  • Kunders primære telefonnummer vil være tilgængelig direkte på reservationen.
  • Appinterface vil blive strømlinet ved at fjerne kommandoer og knapper, der sjældent bliver benyttet.

Læs mere om opdateringen her.

Klient-app på din PC

Ligesom Android og IPhone, får Windows enheder nu også mobil app support.
Så benytter man sig af Windows telefoner eller Windows Surface, vil disse enheder også være understøttet af Field service mobile app.

Det giver bl.a. mulighed for at du kan gå offline fra din PC – en funktion, som flere har savnet.

Læs mere om opdateringen her.