Skip to main content

Power Apps

Power Apps er en del af Microsoft Power Platformen, som også indeholder Power BI, Power Pages, Power Automate og Power Virtual Agents og Donkey Power arbejder med alle dele af platformen.

Power Apps er en genial udviklingsplatform til forretningsapps. Platformen indeholder alt, hvad du skal bruge for at komme i gang med at bygge virksomhedens egne apps. Du kan automatisere manuelle forretningsprocesser til digitale processer, helt uden at anvende kode. Det kan gøres simpelt og du kan hurtigt komme i gang.

Få styr på din applikationsplatform

Platformen giver mulighed for at skabe kontrol med de applikationer, som bliver udviklet og implementeret uden for IT-afdelingen. Dette omfatter stærk back up-sikkerhed og generelt en stærk sikkerhedsstruktur, som giver de bedste forudsætninger for at opretholde de ønskede retningslinjer for datasikkerhed og Application Lifecycle Management (ALM).

Hvad kan du bruge Power Apps til?

Løs de fleste forretningsudfordringer med Power Apps, hvad end det er indenfor finans, drift, salg og marketing, HR eller frontarbejde.

Læs mere her.

 

 

Typer af Power Apps

Der er fordele/ulemper ved de to typer af apps. Hvilken type, der bør anvendes, er helt afhængigt af opgaven, der skal løses og der er mulighed for at løse selv de mest komplekse opgaver. Beslutningen om at vælge mellem en model-driven app eller en canvas app til ens virksomhed afhænger af flere faktorer, herunder kompleksiteten af ​​din forretningsproces, kravene til brugergrænsefladen, tilpasningsmuligheder og integration med eksisterende systemer.

Generelt set er det en god idé at udføre en grundig analyse af dine krav og derefter evaluere, hvilken type der bedst opfylder dine behov og budget. Der er ikke en one-size-fits-all-løsning, og det rigtige valg afhænger af de specifikke forhold i din virksomhed.

 

Canvas apps

-eller på dansk ”lærreds-apps” – er apps, der bygges ved at ”trække” elementer ind på et blankt lærred. Canvas-appen er til dig, som gerne vil give din app et mere personligt præg og ikke nødvendigvis bruger Dynamics 365.

Ved hjælp af low code-funktioner er der mulighed for at behandle data efter egne personlige ønsker og behov. Disse datakilder kan foruden Dataverse og SharePoint også være f.eks. LinkedIn, X (Twitter) m.fl.

Microsoft har udviklet en masse skabeloner, som du kan drage fordel af, hvis Power Apps er helt nyt for dig, f.eks. Leave request, Opportunity tracking, PDF reader og mange flere.

Procesautomatisering

Canvas apps kan bruges til at automatisere forretningsprocesser på tværs af forskellige afdelinger og teams. Dette kan omfatte godkendelsesprocesser, rapportering, opgavefordeling og Power Automate-automatisering. Ved at automatisere gentagne opgaver kan virksomheden øge effektiviteten, reducere fejl og frigøre medarbejderes tid til mere værdiskabende opgaver.


Hvad kan du bruge canvas apps til?

Canvas apps giver et hav af muligheder alt efter, hvilken branche og virksomhed du arbejder i. Herunder har vi givet nogle eksempler på, hvad du kan bruge Canvas apps til.

 

Tilmelding

Appen kan bruges til at registrere tilmeldinger via SharePoint-lister, fx til et webinar eller en frokostordning.

 

Tidsregistrering

Du kan bruge appen til registrering af f.eks. tid eller kørsel. Dette er især brugbart, hvis du er en del af en virksomhed, hvor I arbejder meget projektorienteret og derfor ofte er onsite hos jeres kunder.

 

Lagerstyring

Optimér lagerstyring ved blot at tage et billede af en vare, som du ønsker at lagerføre. Dette er især smart for medarbejdere, der arbejder i butikker eller på et lager, da de undgår at bruge manuel tid på at slå en vare op. Når du har scannet din vare, kan appen fortælle dig, hvor mange enheder af denne type, der er til rådighed på lageret eller i butikken.

 

Kvitteringer for varemodtagelse

Mange virksomheder har chauffører ansat, der leverer varer ud til kunderne. Her er det enkelt at lave en app til kvittering for modtagelsen med en underskrift eller med et billede som dokumentation for, at den er afleveret foran kundens dør. Der findes mange apps på markedet, som har denne funktion, men det særlige ved Power Appen er, at data kan integreres til dit ERP-system i Dynamics 365. Dette vil gøre det lettere for salgsafdelingen at tjekke op på leverancer og reklamationer.

Læs mere om Canvas apps her.

 

Model-driven apps

I en model-driven app arbejder man ud fra et design/en model, som er givet på forhånd og man konstruerer en serie af relationelle datatabeller, som man kan bygge sin app ud fra. Designet i en model-driven app minder meget om designet i Microsoft Dynamics 365. Denne type apps kan kun anvendes på Dataverse-data og der kan ikke anvendes kode, hvilket betyder, at du er mere fastlåst i designet. Til gengæld er det mere enkelt at arbejde med og en mere robust systemarkitektur, som er mere skalérbar til større løsninger.

 

Hvad kan du bruge model-driven apps til?

Hvis du har brug for en effektiv måde at oprette apps baseret på en struktureret datamodel, og hvis du har brug for automatisering af forretningsprocesser, er en model-driven app velegnet. Herunder har vi givet nogle eksempler på, hvad du kan bruge model-driven apps til.

 

Procesautomatisering

Model-driven apps kan bruges til at automatisere forretningsprocesser på tværs af forskellige afdelinger og teams. Dette kan omfatte godkendelsesprocesser, rapportering, opgavefordeling og workflow-automatisering. Ved at automatisere gentagne opgaver kan virksomheden øge effektiviteten, reducere fejl og frigøre medarbejderes tid til mere værdiskabende opgaver.

 

Dataindsamling og -styring

Model-driven apps gør det nemt at indsamle, organisere og administrere data fra forskellige kilder. Dette kan omfatte kundeoplysninger, produktdata, inventar, og meget mere. Ved at centralisere dataindsamlingen og -styringen kan virksomheden få bedre indsigt i deres operationer og træffe mere informerede beslutninger.

 

Kundestyring

Model-driven apps kan bruges til at oprette brugerdefinerede applikationer til kundestyring, herunder kundeoplysninger, interaktioner, salgsopfølgning og kundeemner. Ved at have en centraliseret platform til kundestyring kan virksomheden forbedre kundeoplevelsen, øge salget og opbygge stærkere relationer med kunderne.

 

Projektstyring

Model-driven apps giver dig gode muligheder for at styre hele processen i en projektmodel. Du kan bl.a. indsamle stamoplysninger om status og kontaktoplysninger på interessenter, inkl. roller og ansvar. Du får et overblik over milepæle og mærkedatoer, samt en overordnet opfølgning, rapportering og risk assessment.

 

Rapportering og analyse

Model-driven apps kan integreres med rapporterings- og analyseværktøjer for at generere brugerdefinerede rapporter og analyser baseret på virksomhedens data. Dette giver ledelsen og andre interessenter mulighed for at få indsigt i virksomhedens præstationer, identificere trends og træffe datadrevne beslutninger for at optimere forretningsprocesser og resultater.

Læs mere om model-driven apps her.