Skip to main content

Overvågning af Power Automate med Azure Application Insights

I Dynamics 365- og Power Platform-verdenen er det afgørende for driftssikkerheden at holde styr på, at automatiserede processer og integrationer afvikles korrekt. Derfor er det glædeligt, at Microsoft nu har introduceret en ny funktion, der gør det muligt at overføre diagnostiske data fra Power Platformen (herunder Power Automate) til Azure Application Insights. Dette åbner nye muligheder for at opsætte overvågning af flow-processer, integrationer og automationer på tværs af platformen.

Hvad kan vi overvåge?

Ved at integrere Power Automate med Azure Application Insights, kan du:

  • Få indsigt i, hvordan dine automatiserede flows performer
  • Opdage fejl og problemer, så snart de opstår
  • Opsætte alarmer, der kan varsle, hvis et flow fejler
  • Overvåge trends og lave performance-analyser over tid

Lad os dykke ned i, hvordan du kan komme i gang med denne funktion og opsætte overvågning trin-for-trin. Bemærk, at Dynamics 365 CE-licensen ikke inkluderer denne service og derfor kræver en Azure Subscription. Omkostningerne er dog relativt ubetydelige.  

 

Trin 1: Oprettelse af Application Insights i Azure

Første skridt er at oprette en Application Insights-instans i Azure. Dette skaber et overvågningsmiljø til data fra Power Automate. Log ind på Azure-portalen, opret en ressource, søg efter “Application Insights”, og udfyld oplysninger som ressourcegruppe, navn og placering. Når oprettelsen er færdig, har du en platform klar til dataanalyse og -visualisering.

 

Trin 2: Konfiguration af Dataeksport fra Power Automate

For at få Power Automate til at sende diagnosedata til Application Insights, skal du konfigurere dataeksport i Power Platform Admin Center. Under Analytics vælges “Data Export”, hvor du kan oprette en ny dataeksport til ”App Insights”, der overfører relevante data. Denne dataforbindelse er afgørende for at overvåge automatiseringer og kan også anvendes til andre områder af Power Platformen, f.eks. Power Apps, hvilket dog er i preview.

new data exports to Azure Application

 

Trin 3: Opsætning af Alarmer i Application Insights

Når dataeksporten er opsat, kan du begynde at konfigurere alarmer i Application Insights. Med Azure Monitor kan du indstille alarmer, der aktiveres ved fejl i flows og sende notifikationer via e-mail, SMS eller push-beskeder. I Application Insights kan du definere brugerdefinerede søgninger til at identificere fejl ved hjælp af en KQL-query og sætte tærskelværdier for alarmerne. Til sidst kan du opsætte en alert group, hvor du vælger, hvem der skal modtage notifikationer, og definere handlinger, såsom at sende en e-mail eller udløse andre automatiserede processer.

Man bliver under opsætningen bedt om at indtaste en KSQL-Query og her kan nedenstående anvendes. Bemærk, at du skal indsætte jeres eget ID på det miljø, du ønsker at overvåge.

 

let enviormentID = ’Her indsættes id’;

requests

where timestamp > now(-1d)

where customDimensions [‘resourceProvider’] == ‘Cloud Flow’

where customDimensions [‘signalCategory’] == ‘Cloud flow runs’

where customDimensions [‘environmentId’] == enviormentID

where success == false

order by timestamp desc

 

powerplatform analytics

 

powerplatform analytics summary

 

 

Fordele ved Integration med Azure Application Insights

Denne nye funktion i Power Platform giver en lang række fordele:

  • Centraliseret overvågning: Du kan samle overvågningen af dine automatiserede processer og integrationer på én platform.
  • Fejlhåndtering i realtid: Opdag fejl i dine flows med det samme og reager hurtigt på dem.
  • Langsigtet analyse: Data gemmes i Application Insights, hvilket gør det muligt at lave dybere analyser over tid og identificere mønstre i dine flows.
  • Skalérbarhed: Uanset om du har få eller mange flows, kan Application Insights let skalere og give indsigt i dem alle.

 

Konklusion

Den nye mulighed for at overføre diagnostikdata fra Power Platform til Azure Application Insights giver dig som Dynamics CE-konsulent en kraftfuld måde at overvåge dine Power Automate-flows og -integrationer. Ved at opsætte alerts kan du sikre, at eventuelle fejl opdages og håndteres hurtigt, hvilket reducerer driftsforstyrrelser og øger kvaliteten af dine automatiserede processer.

Med lidt opsætning kan du få et klart overblik over, hvordan dine flows præsterer og sikre en problemfri drift af dine Power Platform-løsninger.

Hvis du er nysgerrig på muligheder for at overvåge Microsoft Power Platform, eller har spørgsmål til ovenstående, må du endelig kontakte os.