Skip to main content

Microsoft udgiver opdateringer til Power Platformen og Dynamics 365. I dette indlæg bliver der sat fokus på de nye funktioner i Dynamics 365 Field Service, som bliver frigivet i Release Wave 2 2024.

Læs også vores andre indlæg om Release Wave 2 2024: Sales, Power Platformen, Customer Service og Customer Insights – Journeys.

 

Remote Assist: Direkte support via Teams

Ved udgangen af 2023 blev Microsoft Remote Assist inkluderet i D365 Field Service. Remote Assist i Field Service gør det muligt for kørende teknikere at få øjeblikkelig hjælp fra kollegaer med specialviden via Teams-opkald direkte fra Field Service-mobilappen. Dette værktøj er særligt nyttigt, når en tekniker står over for komplekse problemer ude i marken. Ved at starte et Teams-opkald kan teknikeren dele live video og lyd med en kollega, som kan give vejledning i realtid. Dette minimerer håndteringstid og øger chancerne for en hurtig og korrekt løsning på problemet.

Denne funktion, som er en del af Release Wave 2 2024, forbedres yderligere ved at integrere Remote Assist direkte i Field Service-mobilappen. Dette gør det nemmere end nogensinde for teknikere at få den hjælp, de har brug for, uden at skulle skifte mellem forskellige platforme eller apps. Dette integrerede system fremmer en mere sammenhængende og effektiv arbejdsgang, hvilket i sidste ende fører til bedre kundeservice og lavere omkostninger.

Ændringen frigives til produktion i oktober 2024. Læs mere om Remote Assist i Field Service-mobilappen her.

 

Microsoft Guide: Mixed Reality-vejledning

Microsoft Guide tilføjer en ekstra dimension til Remote Assist ved at bruge mixed reality-annoteringer under Teams-opkald. Denne funktion giver teknikere mulighed for at få visuelle instruktioner overlejret på deres synsfelt ved hjælp af augmented reality (AR). Når en tekniker f.eks. ser på en kompleks maskine, kan en kollega tegne eller placere annoteringer direkte på maskinen, som teknikeren kan se gennem deres AR-enhed.

Denne type visuel vejledning er ekstremt kraftfuld, da det minimerer risikoen for misforståelser og sikrer, at teknikere følger nøjagtige instruktioner. Microsoft Guide hjælper også med at dokumentere de trin, der er taget under reparationer, hvilket kan bruges til fremtidig træning og kvalitetssikring.

Ændringen frigives til produktion i oktober 2024. Læs mere om Mixed Reality-vejledning her.

 

Forbedret Copilot-oplevelse i webappen

Microsoft udvider nu Copilot i Field Service, hvilket lover spændende nye muligheder, selvom detaljerne stadig er lidt uklare. Udvidelsen omfatter et forbedret Copilot-panel i højre side af Field Service, hvor brugerne vil få bedre vejledning i, hvordan de kan udnytte Copilot optimalt.

Denne opdatering er designet til at forbedre brugeroplevelsen og gøre det lettere at navigere og bruge Copilot i det daglige arbejde. Vi ser frem til at se, hvilke konkrete funktioner og forbedringer, der vil blive inkluderet i denne opdatering.

Funktionen bliver tilgængelig i oktober 2024. Læs mere om den forbedrede Copilot-oplevelse i webappen her.

field service mobilapp

 

Opsummér en e-mailtråd med Copilot i Outlook

Denne funktion giver dig mulighed for at anvende Copilot til at opsummere dine arbejdsordre i Outlook. Du kan hurtigt og nemt indsætte arbejdsordrer i en e-mail, hvorfra de kan deles med kunder. Opsummeringen omfatter følgende oplysninger:

  • Bookingtidspunkt
  • Tilknyttet kundeaktiv (Asset)
  • Tilknyttede produkter
  • Tilknyttede services
  • Tilknyttede opgaver
  • Tilnyttede aktiviteter (mails, telefonopkald mv.)

Denne funktion kan vise sig meget anvendelig, når man f.eks. booker arbejdsordrer og ønsker at dele detaljer omkring dem med relaterede kunder.  

Funktionen bliver tilgængelig i november 2024. Læs mere om Copilots opsummeringsfunktion i Outlook her.

 

Overfør alle brugere til det nye planlægningsområde  

Det gamle planlægningsområde (schedule board) har været udfaset siden april 2023, men det har dog stadig været muligt at benytte det. Med denne opdatering deaktiveres det gamle planlægningsområde og alle er derfor tvunget til at anvende det nye planlægningsområde.

Vi har oplevet, at nogle kunder fortrækker det gamle planlægningsområde og derfor stadig anvender det. Denne ændring kan derfor påvirke nogle organisationer.

Ændringen træder i kraft fra oktober 2024. Læs mere om det nye planlægningsområde her.