Bemærk, at Microsoft har meddelt, at Outbound marketing udfases i juni 2025. Læs mere om udfasningen her.
Real-time marketing (RT-marketing) repræsenterer en markant udvikling inden for markedsføring, der ikke blot forbedrer Outbound-marketingfunktionerne, men også indfører en række spændende nye muligheder.
I dette blogindlæg dykker vi ned i nogle af de spændende funktioner i RT-marketing, men også hvilke begrænsninger, det er vigtigt at være opmærksom på. Slutteligt vil blogindlægget dykke ned i transaktionen fra OB- til RT-marketing.
Artiklen er afgrænset fra event- og leadscoring, for at begrænse omfanget.
Spændende funktioner i Real-time marketing
RT-marketing har forbedret OB-marketingfunktionerne, men indeholder også et væld af yderligere fordele. Ved brug af nyeste teknologi i branchen sørger RT-marketing for, at din virksomhed hele tiden er et skridt foran.
AI-drevet optimering
Den nye Copilot-funktion tilføjer avancerede AI-funktioner til applikationen og gør, at du f.eks. kan se frem til hurtigere at oprette e-mailindhold med Copilots hjælp. Du skal blot beskrive de vigtigste budskaber i en e-mail og derefter vil Copilot generere forskellige indholdsforslag til dig på få sekunder, i overensstemmelse med din virksomheds stil, tone og struktur. Brug dette til at skabe et groft udkast og finjustér teksten yderligere, hvis det er nødvendigt.
Trigger-baserede customer journeys
Med den nye RT-marketingopdatering kan du tilføje kundeemner til en RT-marketing-journey baseret på bestemte triggere, som f.eks. kan være interaktioner med forms eller tilpassede triggere, som er skræddersyet til dine behov. Her er systemets reaktionstid markant hurtigere end OB-marketing.
Denne funktion åbner muligheden for at reagere på baggrund af adfærd på tværs af jeres systemlandskab. F.eks. når der forlades en kurv på webshop, oprettes en ordre i ERP eller bestilles en produktkatalog på hjemmesiden.
Fokus på kundeemner
I OB-marketing var man begrænset til at arbejde med kontaktpersoner, men i RT-marketing er der åbnet op for muligheden for også at behandle kundeemner. Derfor skal man forholde sig til, hvorvidt man ønsker at målrette kontaktpersoner eller kundeemner, når der oprettes segmenter, journeys og forms.
Forbedret segment builder
Den nye brugervenlige segment builder kan hjælpe med at målrette din virksomheds kampagner til den korrekte målgruppe. Med en drag-and-drop-grænseflade kan du søge efter attributter uden at kende til komplekse datastrukturer. Brugere af OB-marketing vil hurtigt finde sig til rette i en genkendelig brugeroplevelse.
Avanceret analyse
Evaluér effektiviteten af dine marketingkampagner, kanaler, indhold og journeys med marketingdashboards og indsigter i realtid. Ved hjælp af et nyt dashboard til analyse af marketingeffektivitet kan du definere vigtige milepæle for kunderejsen og følge udviklingen over tid.
Loft for meddelelsesfrekvens
Dette giver dig mulighed for at begrænse antallet af beskeder, der sendes til din målgruppe og på den måde undgår du beskedtræthed. Sæt daglige, ugentlige eller månedlige grænser for e-mail og andre kanaler og journeys for at minimere churn.
Begrænsninger
Inden du går i gang med at bruge RT- marketing skal du være opmærksom på, at det ikke er alle funktioner, du kender fra OB-marketing, som er tilgængelige. Her har vi samlet nogle af de vigtigste.
Ingen native double opt-in i RT-marketing
Hvis du ønsker håndtering af double opt-in, skal dette opsættes manuelt, da der ikke er nogen standard understøttelse i RT-marketing. Denne funktionalitet bliver dog tilføjet, som en del af Relase Wave 1 i juli 2024.
Lead scoring går ikke på tværs
Hvis du benytter Lead scoring-modeller i OB-marketing, skal du være opmærksom på, at de ikke kan beregne point på baggrund af data i RT-marketing.
Indsigt på mails mangler heatmaps
OB-marketing tilbød en indsigt på afsendte e-mails, hvor kliks blev vist som heatmap. Denne funktionalitet er ikke tilgængelig i RT-marketing, her vises kliks som en liste.
Manglende integration til SoMe
Der er ikke mulighed for at forfatte og planlægge SoMe-opslag i RT-marketing.
Manglende integration til LinkedIn LeadGen
Der er ikke mulighed for automatisk at synkronisere LinkedIn-kampagner og LeadGen forms i RT-marketing.
Consent fungerer forskelligt på OB og RT
Sammen med RT-marketing bliver der introduceret en ny håndtering af consent. Man kan dog importere consent fra OB- til RT-marketing, men hvis du bruger begge platforme, skal du være opmærksom på, at de ikke synkroniseres automatisk. Selve håndteringen af consent ved overgangen fra OB til RT er derfor væsentlig.
Abonnementslister udfases og håndteres som en del af emner i compliance-profilerne.
Læs mere om consent herunder.
Segmenter
I RT-marketing skal man være opmærksom på, at der er en begrænsning på at kombinere segmenter. Et segment der indeholder et andet segment, kan ikke benyttes i et tredje segment.
Ingen tilpassede forms-skabeloner
Der er ikke mulighed for at oprette egne forms-skabeloner i RT-marketing, som vi ellers kender det fra mailskabeloner. Der er en række standardskabeloner i systemet, men man må benytte “gem som”-funktionalitet på eksisterende forms for at genbruge styling.
Consent-håndtering
I RT-marketing findes detaljer vedrørende consent under compliance profile. Det er muligt at oprette flere compliance-profiler. Dette er specielt relevant, hvis man ønsker at tilgodese lovgivning i forskellige regioner, f.eks. US og EU.
Hver compliance profile har sit eget preference center, der automatisk oprettes sammen med compliance-profilen. Dette er en web-form, der benyttes af kontakten til at vedligeholde deres compliance. Der er fortsat et link til preference center i bunden af alle commercial e-mails, som vi kender det fra OB-marketing.
Under hver compliance-profil ligger purposes. Der kommer tre forskellige purposes ud af boksen, der beskriver formålet med at indhente compliance: commerical, transactional og tracking. Det er også muligt at oprette flere purposes, hvis man ønsker at spore compliance separat ift. kundeklubber el.lign.
Hvert purpose kan indeholde forskellige topics, der giver kunden mulighed for at vælge typen af information, de ønsker at modtage. Dermed kan kunden til- eller fravælge forskellige interesseområder eller kategorier. Denne funktionalitet erstatter subscription lists som vi kender fra OB-marketing. Det er ikke et krav at man benytter topics.
Ønsker du yderligere information om opsætning eller håndteringen af compliance ved overgangen til RT-marketing, er du som altid velkomne til at kontakte os.
Overgangen til Real-time marketing
Overgangen fra OB- til RT-marketing indebærer en række punkter, der er vigtige at forholde sig til. Hvordan selve overgangen skal håndteres, afhænger af virksomhedens set-up.
Microsoft anbefaler en glidende overgang, hvor man starter med kun at bruge RT-marketing til nye journeys og lader sine nuværende udgående journeys ligge. På den måde får du tid til at oplære brugerne og identificere eventuelle problemer eller fejl, der måtte opstå. Når du har oprettet og kørt et par real-time journeys med succes, kan du flytte alle journeys til real-time.
Læs hele Microsofts guide her.
En glidende overgang giver mening, hvis man har et større set op. Har man derimod et setup af en begrænset størrelse, vurderer vi, at det giver mening at kigge på en fast skæringsdato for overgangen. Ellers risikerer man at skulle håndtere de to systemområder på samme tid. Dette kan specielt blive en udfordring ift. håndtering af consent på tværs af OB- og RT-marketing.
Nedenfor har vi beskrevet de vigtigste punkter, som vi anbefaler, at du har fokus på ifm. migreringen. Bemærk at nogle tekniske nuancer er undladt i denne artikel for at begrænse omfanget.
1. Beslut transition model
Først og fremmest skal der træffes beslutninger angående transition-modellen. Dette indebærer beslutningen om, hvorvidt der ønskes en glidende overgang til real-time, eller fastsættelse af en skæringsdato. Dette betyder også at der skal afsættes ressourcer til opgaven, hvoraf en stor del ofte kan løftes internt.
2. Opsæt Compliance Profile
Næste step involverer opsætning af compliance profile, der sikrer, at alle marketingaktiviteter er i overensstemmelse med gældende lovgivning og bestemmelser. Opsætningen af compliance profile skal være opsat korrekt inden systemet tages i brug.
3. Opsætning af diverse templates
En essentiel del af overgangen indebærer opsætningen af diverse templates, herunder e-mail templates, forms, e-mails og journeys.
Inden man opsætter eksisterede journeys i RT-marketing, bør man overveje mulighederne ved de nye funktioner, såsom triggerbaserede journeys.
Det er ikke muligt at anvende skabeloner fra OB-marketing direkte, men hvis eksisterende templates overholder nyeste retningslinjer, kan de dog importeres. Der skal dog forventes, at disse skal justeres efterfølgende for at sikre f.eks. korrekte link til preference center osv.
4. Import Consent
Consent kan importeres fra OB-til RT-marketing. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at disse ikke synkroniseres automatisk. Derfor er det vigtig at tag stilling til håndteringen af consent inden selve overgangen.
5. Embed forms på website
Slutteligt indebærer overgangen også en integration og indlejring af formularer på virksomhedens websted.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp i forbindelse med overgangen til Real-time marketing, står Donkey Power, som altid, klar til at assistere dig, og hjælpe med at sikre, at overgangen sker smidigt og effektivt.