Skip to main content

Microsoft har lanceret en række ændringer til den tidligere Dynamics 365 Marketing-applikation og opfordrer kunderne til at skifte til Real-time (RT) marketing, da Outbound (OB) marketing udfases over tid.

I løbet af det næste år vil eksisterende kunder blive opfordret til fuldt ud at skifte fra OB- til RT-marketing for at drage fordel af de forbedrede funktioner.

Microsoft vil fortsat understøtte OB-marketing, men har ikke bekræftet, om/hvornår det vil blive forældet. Microsoft har dog præciseret, at de kun vil investere i RT-marketing i fremtiden. For bedre at kunne forberede sig på en uundgåelig overgang er det bedst at blive fortrolig med RT-marketing så hurtigt som muligt.

Som eksisterende kunde med Dynamics 365 Marketing har du 3 år til at migrere til den nye Customer Insights-licens. I den mellemliggende periode kan du forlænge licensen på din eksisterende Dynamics 365 Marketing-licens. Nye kunder, der installerer Customer Insights – Journey vil kun få adgang til marketingmodulet i realtid.

Dette indlæg indeholder generel information om omlægningen af Marketing-applikationen, samt hvilke muligheder, der er med en Customer Data Platform.

 

Omlægning af navn og licens

Microsoft Dynamics 365 Marketing-applikationen er blevet omdøbt til Customer Insights – Journey og den tidligere Customer Insights-applikation er blevet omdøbt til Customer Insights – Data. Disse to applikationer sælges nu samlet som et enkelt produkt under navnet, Customer Insights.

Denne sammenlægning af Dynamics 365 Customer Insights og Dynamics 365 Marketing skaber en mere simpel licensstruktur for kunden. Produktet sælges nu som én enkel lavprisløsning med en forbedret og mere personlig CX, der skaber mulighed for et mere nuanceret kundebillede.

 

 

Hvis du ikke tidligere har benyttet Customer Insights, vil jeres Microsoft suite fremadrettet indeholde en Customer Data Platform (CDP), der samler og organiserer kundedata fra forskellige kilder i én samlet database. Dette giver mulighed for at samle kundeoplysninger på tværs af flere systemer. Denne indsigt i den enkelte kunde kan bl.a. aktiveres i marketing-sammenhæng, hvor man kan målrette og tilpasse indsatsen til den enkelte modtager.

 

Muligheder med en Customer Data Platform

Herunder nævnes nogle af de muligheder, der er med en CDP.

Forbedret kundeoplevelse

CDP’en gør det muligt for virksomheder at levere mere personlig service og skræddersyede oplevelser baseret på individuelle kundebehov og præferencer.

Effektiv segmentering

Ved at analysere data kan virksomheder oprette nøjagtige og relevante kundesegmenter. Dette gør det lettere at målrette kampagner og kommunikation mod specifikke grupper af kunder.

Indsigt i kundernes adfærd

CDP’en gør det muligt for virksomheder at bruge kundeindsigterne internt til at skabe overblik over kundens adfærd på tværs af forskellige kanaler og tekniske platforme.

CDP giver indsigt i kundernes adfærd på tværs af kanaler.

 

I forbindelse med omlægningen af Customer Insights Journey kommer der en række nye funktioner, som du kan læse mere om i vores blogindlæg om overgangen til Real-time marketing her.

Se også Microsofts guide her.

Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du altid velkommen til at kontakte os.