Skip to main content

Microsoft ruller løbende nye opdateringer ud til Power Platform og Dynamics 365 CE – og med Release Wave 1 2021 er der igen spændende nyheder på vej!


I dette indlæg dykker vi ned i de nyeste funktioner i Dynamics 365 Customer Insights Journeys, så du får overblikket over, hvad der venter, og hvordan du kan udnytte forbedringerne i din organisation.

Læs også vores andre indlæg om første Release Wave i 2026:

Få også vores anbefalede opdateringsprocedure for Microsoft Release Waves – og vær sikker på, at din virksomhed får mest muligt ud af de nye funktioner.

Opdater nemt indhold på tværs af alle mails

En længe ventet funktion gør det nu muligt at arbejde smartere med indhold i emails. Med de nye dynamiske content blocks kan du genbruge indhold – og vigtigst af alt: opdatere det centralt.

Det betyder, at du eksempelvis kan:

  • Vedligeholde én fælles footer på tværs af alle mails
  • Opdatere kampagne- eller sæsonindhold ét sted
  • Sikre at alle udsendelser altid indeholder opdateret information

Læs mere hos Microsoft.

Vores vurdering:
Dette er en funktion, mange har efterspurgt. Den gør det markant nemmere at vedligeholde indhold – især elementer som footers og standardtekster. Når du opdaterer et content block, slår ændringen automatisk igennem i alle mails, hvor det er brugt, hvilket både sparer tid og reducerer risikoen for fejl.

Frigives til produktion i juli 2026.

Showing a dynamic content block in Dynamics 365 CI

Hold kommunikationen relevant med udløb på beskeder

Med denne opdatering bliver det muligt at sætte udløbsdato på beskeder i Customer Insights Journeys. Det betyder, at en besked automatisk stopper med at blive sendt, hvis den ikke længere er relevant.

Funktionen kan bruges både i:

  • Trigger-baserede flows
  • Dato-styrede kampagner

Det sikrer, at modtagerne kun får indhold, der stadig giver mening – og undgår forældede eller irrelevante beskeder.

Læs mere hos Microsoft.

Vores vurdering:
En central og meget relevant funktion – især for jer, der arbejder med automatiserede kunderejser. Den er særligt værdifuld i scenarier som eventtilmeldinger eller kampagner med afhængige trin, hvor timing er afgørende. Funktionen hjælper med at sikre en bedre kundeoplevelse og reducerer risikoen for fejlkommunikation.

Frigives til produktion i maj 2026.

Mail med udløb i Dynamics 365 CI

Mere engagerende dialog med Copilot-drevne SMS-beskeder

Microsoft introducerer en ny måde at kommunikere med kunder på via SMS, hvor Copilot hjælper med at gøre dialogen mere naturlig og interaktiv. Det betyder, at virksomheder kan sende og modtage beskeder, som opleves mere som en samtale end traditionel envejs-kommunikation.

Funktionen gør det muligt at:

  • Automatisere dialoger via SMS
  • Skabe mere personlige og relevante kundeoplevelser
  • Øge engagementet gennem løbende samtaler

Læs mere hos Microsoft.

Vores vurdering:
Dette er en spændende funktion med stort potentiale for at styrke kundedialogen. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at løsningen kræver integration med Dynamics 365 Contact Center og derfor ikke kan anvendes som en selvstændig funktion i Dynamics 365 Customer Insights Journeys.

Frigives til produktion i april 2026.

Skab mere tillid med branded links i mails

Microsoft introducerer nu muligheden for at bruge branded links i jeres kommunikation. Det betyder, at links i emails og andet indhold kan vises med jeres eget domæne – i stedet for lange og ofte lidt “tekniske” standardlinks.

Det giver flere fordele:

  • Links fremstår mere genkendelige og professionelle
  • Modtagerne føler sig mere trygge ved at klikke
  • Øget sandsynlighed for højere klikrater og engagement

Læs mere hos Microsoft.

Vores vurdering:
En rigtig god funktion, som mange har savnet. Når links viser jeres eget domæne, styrker det både troværdighed og brand – og kan være med til at forbedre effekten af jeres kampagner. Generiske links kan ofte virke usikre for modtageren, mens branded links skaber større tryghed og dermed bedre resultater.

Frigives til produktion i december 2026.

Opret records direkte fra jeres customer journeys

En af de mest markante nyheder i denne release er muligheden for at oprette records direkte fra en customer journey. Hvor man tidligere primært kunne arbejde med leads og aktiviteter, åbner denne funktion nu op for langt flere muligheder.

Det betyder, at I kan:

  • Oprette alle typer records – fx leads, muligheder, opgaver og custom entities
  • Arbejde med både standardfelter og egne felter
    Bruge dynamiske data fra kontakter og leads direkte i oprettelsen

Læs mere hos Microsoft.

Vores vurdering:
En virkelig stærk og central funktion, som udvider mulighederne i Journeys markant. I praksis betyder det, at marketing automation nu i langt højere grad kan understøtte forretningsprocesser – fx ved automatisk at oprette ordre, opfølgninger eller nye kontaktpersoner baseret på kundens adfærd.

Det giver helt nye muligheder for at designe sammenhængende og værdiskabende kunderejser – uden behov for ekstra flows eller specialudvikling.

Frigives til preview april 2026.

Opret record via Dynamics 365 CI Journey
Cookie- & Privatlivspolitik

Hjemmesiden benytter cookies. Disse er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Vi benytter egne og tredjeparts cookies til nødvendige funktioner på hjemmesiden, til kundeservice og statistiske formål.

Nødvendige cookies

Nødvendige cookies er altid slået til på siden. De husker bl.a. dit cookie-tilsagn.

Tredjeparts cookies

Vi benytter tredjeparts cookies til anonymiseret statistiske formål.