Skip to main content

Kom i gang med vibe-coding i Power Apps

By november 26, 2025december 7th, 2025No Comments

Hurtig opsætning, første test – og de vigtigste ting at være opmærksom på

Microsofts nye Vibe-editor til Power Apps giver mulighed for at bygge Code Apps via prompts og AI-agenter. Det er stadig i preview, men allerede nu relevant at afprøve i et kontrolleret miljø.

Her får du en kort guide til opsætning, første app og nogle overordnede overvejelser om denne nye måde at arbejde på.

1. Opret et miljø i US-regionen

Vibe fungerer kun i miljøer, der ligger i United States.

1. Gå til Power Platform Admin Center
2. Opret et nyt Sandbox-miljø
3. Vælg United States som region
4. Aktivér Dataverse-database
5. Kontrollér, at Copilot er slået til i miljøets indstillinger (det skulle de gerne være)

Når miljøet er oprettet, åbner du:

https://vibe.preview.powerapps.com

Her skifter du øverst til dit nye US-miljø.

PS: Er du i tvivl om hvilket miljø du har valgt, eller ønsker at skifte miljø, kan du gøre det på linket nederst til venstre.

2. Afprøv editoren

I Vibe beskriver du den app, du ønsker at bygge. Systemet omsætter prompten til krav, datamodel og en færdig app-oplevelse, der består af både et canvas-baseret UI og model-driven komponenter som tabeller, views og formularer bag kulissen.

Prøv eksempelvis:

“Create a simple service request app for our internal IT team. Users should create tickets, choose category, set priority, and follow status. IT should see all open tickets and assign them.”

Bemærk: Du kan også benytte “Enhanced Prompt” – så vil AI omformulere dine behov mere detaljeret.

Når du trykker “Send”, genererer Vibe:

• en struktureret plan
• et udkast til Dataverse-datamodel
• en app-oplevelse du kan køre og teste

Appen kan derefter justeres med efterfølgende prompts, som f.eks. at tilføje nye visninger, tilføje validering eller udvide datamodellen.

Det er værd at bemærke, at apps bygget i Vibe ikke kan redigeres i make.powerapps.com. Vedligeholdelse og videreudvikling sker i Vibe-editoren.

3. Hurtige overvejelser, før du tager teknologien i brug

Vibe kan være en afgørende accelerator for at udbrede Power Apps i mange organisationer. Funktioner der tidligere har taget uger at bygge, kan nu sammensættes på få timer. Selvom Vibe gør det nemt at komme hurtigt fra idé til første version, ændrer det ikke behovet for styring, struktur og bevidste valg omkring vedligehold. Governance på Power Platformen bliver derfor vigtigere end nogensinde.

Vi bemærker, at Vibe ikke med Solutions i den nuværende preview – den benytter dog “Preferred solution” og den tilhørende publisher. Det sætter dog en begrænsning for at arbejde i flere solutions samtidig uden at benytte separate udviklingsmiljøer.

Vi bemærker også, at der sker flere ting bag facaden, når man anvender Vibe. Udover Code App-delen skabes der model-driven elementer i Dataverse (forms og views). Det er selvfølgelig en fordel, hvis man hurtigt vil sammensætte en model-driven app – men dette medfører også unødig kompleksitet.

Mange Power Apps har snitflader med systemer udenfor Power Platformen – f.eks. Microsoft 365 Suiten, ERP-systemer osv. Der er ingen understøttelse af integrationer eller automatisering af processer (f.eks. godkendelsesflows med mail-notifikation) på nuværende tidspunkt.

Endeligt opretter Vibe ikke sikkerhedsroller, så rettighedsstyring skal opbygges manuelt – ikke en triviel opgave.

Opsummering

Samlet set skal man tænke over, hvor teknologien giver værdi. Den fungerer godt til prototyper, interne procesapps og afgrænsede scenarier, hvor man ønsker at validere krav hurtigt. Til gengæld er den ikke et alternativ til komplekse Enterprise-applikationer som man finder i Microsoft Dynamics 365 Suiten – Her er datamodel, proceslogik og integrationsdybde mere komplekse end det, Vibe genererer.

Det er dog fasinerende at se hvor langt man man kan komme ved vibe-coding i Power Platformen – de nuværende begrænsninger skal nok blive løst, og det har tydeligvis et kæmpe potientiale.

Cookie- & Privatlivspolitik

Hjemmesiden benytter cookies. Disse er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Vi benytter egne og tredjeparts cookies til nødvendige funktioner på hjemmesiden, til kundeservice og statistiske formål.

Nødvendige cookies

Nødvendige cookies er altid slået til på siden. De husker bl.a. dit cookie-tilsagn.

Tredjeparts cookies

Vi benytter tredjeparts cookies til anonymiseret statistiske formål.