Skip to main content

Microsoft ruller løbende nye opdateringer ud til Power Platform og Dynamics 365 CE – og med Release Wave 2 2025 er der igen spændende nyheder på vej!


I dette indlæg dykker vi ned i de nyeste funktioner i Dynamics 365 Sales, så du får overblikket over, hvad der venter, og hvordan du kan udnytte forbedringerne i din organisation.

Læs også vores andre indlæg om anden Release Wave i 2025:

Få også vores anbefalede opdateringsprocedure for Microsoft Release Waves – og vær sikker på, at din virksomhed får mest muligt ud af de nye funktioner.

Forbedret dataindtastning med værktøjslinjen Form Fill Assist

Denne funktion er en videreudvikling af den tidligere mulighed for at indsætte tekst direkte til en post (paste text to record) – men nu bliver det hele endnu smartere og mere effektivt. Med “Form Fill Assist”-værktøjslinjen får brugeren intelligent hjælp til hurtigt at udfylde formularer baseret på ustruktureret tekst. Det betyder, at du ikke blot kan kopiere tekst fra en mail, et website eller et dokument, men også hele filer af typen .txt, .docx, .csv, .pdf, .png, .jpg, .jpeg, .bmp.

Vi ser et stort potentiale i denne funktion – især i situationer hvor virksomheder modtager kundeforespørgsler eller leads via eksterne portaler, hjemmesider eller andre systemer uden en direkte dataintegration. Her kan det være tidskrævende at indtaste oplysninger manuelt i D365, og netop her kan “Form Fill Assist” være med til at effektivisere arbejdsgangen betydeligt.

Funktionen bliver generelt tilgængelig (GA) i oktober 2025.

Læs mere om forbedret dataindtastning her.

 

Indlejret visning af Copilot-opsummering direkte på formularen

I den kommende Release Wave bliver det nu endnu lettere at få overblik i Sales med denne nye funktion. Tidligere blev opsummeringer kun vist i højre sidepanel som en del af Copilot-oplevelsen, men nu flyttes denne funktionalitet direkte ud på formularen som et selvstændigt element.

Det betyder, at brugeren kan få en genereret opsummering af f.eks. en lead-, opportunity- eller account-post uden at skulle aktivere Copilot-panelet. Det skaber en mere integreret brugeroplevelse og gør det hurtigere at få indsigt i status og næste skridt – direkte i arbejdsgangen.

Vi ser det som en naturlig videreudvikling, der både øger tilgængeligheden af AI-støttede indsigter og understreger Microsofts “AI first”-retning for Dynamics 365. Vi bemærker især, at visningen fylder en betydelig del af skærmen, hvilket understøtter idéen om, at opsummeringerne skal være centrale for brugerens beslutningsgrundlag – ikke blot et ekstra supplement i siden.

Funktionen bliver generelt tilgængelig (GA) i oktober 2025.

Læs mere om indlejret Copilot-opsummeringer her.

 

 

Mere fleksibilitet i salgsprocessen med Sales Qualification Agent

Microsoft lancerer Sales Qualification Agent i Dynamics 365 Sales – en ny funktion, der bringer større fleksibilitet til kvalificering af leads.

Tidligere har salgsforløb typisk været styret af faste sekvenser og processer. Med denne nye tilgang bliver kvalificeringen mere dynamisk og AI-understøttet, så salgsprocessen bedre kan tilpasses det enkelte forløb. Det gør det lettere at følge kundens rejse – uden at give køb på vigtige styringselementer som approval flows og compliance med virksomhedens “way of working”.

Vi ser det som et vigtigt skridt mod mere intelligent og situationsbaseret salgsarbejde, hvor AI hjælper med at prioritere og guide – uden at tage kontrollen fra salgsorganisationen.

Bemærk at denne funktion kræver Copilot Studio-kapacitet.

Funktionen bliver generelt tilgængelig i oktober 2025.

Læs mere om Sales Qualification Agent her.

 

Bedre datakvalitet med validerede og kategoriserede emailadresser

Denne nye funktion kan automatisk validere og kategorisere e-mailadresser – en vigtig forbedring for alle, der arbejder med datakvalitet og effektiv salgsopfølgning.

CRM-systemer er kun så stærke som den data, de bygger på. Derfor er vi altid begejstrede for funktioner, der øger datakvaliteten – og netop validering af e-mailadresser hjælper med at sikre, at kontaktoplysninger er korrekte, og at kommunikationen rammer rigtigt.

Vi bemærker også, at der nu vises en ny AI-baseret indsigt direkte på leads, hvilket giver sælgere bedre kontekst og mulighed for hurtigere at vurdere potentiale og næste skridt.

Funktionen bliver generelt tilgængelig i oktober 2025.

Læs mere om emailvalidering og -kategorisering her.

 

Mere kontekst med brugerdefinerede webkilder til helpdesk-medarbejderen

I anden Release Wave introducerer Microsoft en ny funktion, der gør det muligt at berige salgsindsigter med offentlige webkilder direkte i Dynamics 365 Sales. Det betyder, at helpdesk- og salgsmedarbejdere nu kan få kontekstuelle oplysninger om virksomheder og kontakter – hentet fra relevante webkilder, nyhedsartikler og virksomhedsdata – uden at forlade systemet.

Det er især værdifuldt i tidlige salgsfaser, hvor man hurtigt har brug for baggrundsviden om leads eller kontakter. Ved at kunne definere egne webkilder kan organisationer også tilpasse indsigt til netop deres marked, hvilket gør funktionen både fleksibel og skalerbar.

Vi ser det som endnu et skridt i retning af at gøre CRM til en mere informeret og effektiv arbejdsflade, hvor brugeren får den nødvendige kontekst lige ved hånden.

Funktionen bliver generelt tilgængelig i oktober 2025.

Læs mere om brugerdefineredewebkilder her.

 

Ny visning af hierarkiske data på tværs af tabeller

Med denne opdatering gør Microsoft det lettere at arbejde med komplekse datastrukturer i D365 Sales. Den nye funktion giver mulighed for at visualisere hierarkier, der går på tværs af flere tabeller – ikke kun inden for én enkelt entitet som tidligere.

Det betyder, at brugere nu kan se og navigere i f.eks. sammenhænge mellem accounts, kontakter, leads og muligheder i en samlet, visuel struktur. Det gør det langt nemmere at forstå relationer, identificere nøglekontakter og se, hvordan salgsaktiviteter hænger sammen på tværs af organisationer.

Vi ser dette som en klar forbedring af brugeroplevelsen, særligt for salgsorganisationer med komplekse kundestrukturer. Det giver bedre overblik, færre klik og hurtigere beslutninger.

Funktionen bliver generelt tilgængelig i oktober 2025.

Læs mere om den nye hierarkivisning her.

 

Copilot for Sales

Kom hurtigere i gang med nye kundeemner i D365 Sales

Denne funktion bruger AI til automatisk at berige nye leads med virksomhedsoplysninger, kontaktdata og anbefalinger til næste skridt – direkte ved oprettelsen.

Det betyder, at sælgere kan handle hurtigt og kvalificeret, uden først at skulle grave information frem manuelt. Resultatet er kortere reaktionstid, bedre førstegangskontakt – og øget sandsynlighed for at konvertere leadet til en reel mulighed.

For brugeren er oplevelsen, at leadet ikke længere blot er en tom formular – men allerede fra start er fyldt med relevante data og anbefalinger, som gør det lettere at komme i gang.

Funktionen bliver generelt tilgængelig i oktober 2025.

Læs mere om salgsagent til kundeemner her.

 

Udvid din pipeline automatisk med Sales Agent

Denne funktion giver sælgere mulighed for at udvide deres pipeline uden en manuel indsats ved at lade Copilot identificere og oprette nye leads baseret på eksisterende kundedata og signaler.

Copilot analyserer relationer, interaktioner og mønstre i Microsoft 365 og CRM for at foreslå nye potentielle kundeemner – og kan endda oprette og berige leads automatisk, så de er klar til opfølgning.

Det betyder, at sælgere kan fokusere på de rigtige dialoger, mens systemet hjælper med at holde pipelinen i gang i baggrunden. Brugeren oplever en mere proaktiv og datadrevet tilgang til leadgenerering – og får løbende forslag til relevante kontakter, der ellers ikke var blevet opdaget.

Funktionen bliver generelt tilgængelig i oktober 2025.

Læs mere om Sales Agent her.

 

Cookie- & Privatlivspolitik

Hjemmesiden benytter cookies. Disse er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Vi benytter egne og tredjeparts cookies til nødvendige funktioner på hjemmesiden, til kundeservice og statistiske formål.

Nødvendige cookies

Nødvendige cookies er altid slået til på siden. De husker bl.a. dit cookie-tilsagn.

Tredjeparts cookies

Vi benytter tredjeparts cookies til anonymiseret statistiske formål.