Skip to main content

Microsoft ruller løbende nye opdateringer ud til Power Platform og Dynamics 365 CE – og med Release Wave 2 2025 er der igen spændende nyheder på vej!


I dette indlæg dykker vi ned i de nyeste funktioner i Dynamics 365 Field Service, så du får overblikket over, hvad der venter, og hvordan du kan udnytte forbedringerne i din organisation.

Læs også vores andre indlæg om anden Release Wave i 2025:

Få også vores anbefalede opdateringsprocedure for Microsoft Release Waves – og vær sikker på, at din virksomhed får mest muligt ud af de nye funktioner.

 

Integrér bookinger med Outlook og Teams

Microsoft introducerer nu en ny mulighed for at integrere Field Service og Outlook, der gør det muligt at se bookinger i Outlook kalenderen.Dette har været længe ventet og giver frontlinjemedarbejdere adgang til at se deres tildelte bookinger direkte i Outlook og Teams. Hvis der laves ændringer på bookingen, opdateres disse direkte og medarbejderne får derfor en brugervenlig oplevelse, da de ikke behøver at skifte mellem applikationer, for at se ændringerne.

Funktionen aktiveres automatisk for brugere med generel tilgængelighed fra oktober 2025.

Læs mere om integration af bookinger med Outlook og Teams her.

 

Forbedret ydeevne på planlægningsområdet

en forbedring af arkitekturen bag planlægningsområdet, kan teknikere og disponenter administrere tidsplaner mere effektivt.

Opgraderingen gør brugergrænsefladen mere responsiv, så teknikere og disponenter får en bedre oplevelse ved oprettelse af reservationer, brug af planlægningsassistenten og selve indlæsning af planlæsningsområdet.

Funktionen aktiveres for brugere, efter administratorer, udviklere og analytikere, med generel tilgængelighed fra november 2025.

Læs mere om forbedret ydeevne på planlægningsområdet her.

 

Optimér tidsplaner med den nye planlægningsagent

Gennem Microsofts nye Scheduling Operations Agent til Field Service kan koordinatorer nemt og overskueligt optimere tidsplaner på baggrund af det udførte arbejde, så produktiviteten kan øges.

Dette gøres ved hjælp af Direct Copilot, som hurtigt analyserer ændringer i arbejdsdagen og foreslår de bedste justeringer af teknikernes tidsplaner baseret på forretningsmål, geografi og tilgængelige ressourcer.

Samspillet mellem den nye Scheduling Operations Agent og Direct Copilot understøtter udfordringer som koordinatorer kan opleve på daglig basis. Herunder at bookinger tager længere tid at udføre end først planlagt, der opstår aflysninger og dermed frigives tid i en teknikers kalender eller en planlagt ordre kan påbegyndes tidligere.

Ud fra koordinatorens specifikke forretningsmål analyserer Copilot, hvordan disse bedst kan opnås og leverer derefter en optimeret løsning.

Funktionen aktiveres for brugere, efter administratorer, udviklere og analytikere med generel tilgængelighed fra marts 2026.

Læs mere om planlægningsagenten her.

 

Opdatér designet af korte reservationer i planlægningsområdet

Denne nye funktion forbedrer brugergrænsefladen på korte bookinger i planlægningsområdet.

Redesignet af korte bookinger viser sig gennem disse 3 primære forbedringer:

  1. Når bookingkortet er smalt, afkortes teksten og vises på en mere læsbar måde.
  2. Ikoner forbliver inden for bookingkortet og teksten overlapper ikke.
  3. Bookingtitler vises altid, selv når der ikke er plads til flere linjer tekst i bookingkortet.

Funktionen aktiveres automatisk for brugere med generel tilgængelighed fra oktober 2025.

Læs mere om forbedret brugergrænseflade i planlægningsområdet her.

 

Zoom intuitivt på planlægningstavlen

Med den nye zoomfunktion bliver det lettere for brugere af planlægningsområdet at justere visningen.

Der er introduceret tre væsentlige forbedringer, som tilsammen gør navigationen mere intuitiv og brugervenlig.

For det første tager zoom nu udgangspunkt i brugerens markørplacering frem for det aktuelle klokkeslæt. Det betyder, at man nemt kan zoome ind og ud uden at skulle navigere frem og tilbage på tidslinjen.

Derudover er følsomheden og grænserne for zoom blevet justeret, så zoombevægelsen vil føles mere naturlige, og risikoen for at zoome for langt ind eller ud ved et uheld minimeres.

Endelig er tidsskalaen blevet opdateret med tydelige og læsbare etiketter, der viser det aktuelle tidsinterval frem for blot et teknisk pixelantal, hvilket giver et bedre overblik.

Funktionen aktiveres automatisk for brugere med generel tilgængelighed fra oktober 2025.

Læs mere om den nye zoomfunktion her.

 

Del en fane i planlægningsområdet nemt og effektivt

Med Microsofts nye funktion i planlægningsområdet kan du nu dele faner, der er oprettet med specifikke filtre, direkte fra fanens pop op-vindue via indstillingerne.

Funktionen gør det muligt at generere en brugerdefineret URL til administration af tilladelser, hvilket eliminerer behovet for at tilgå den enkelte fanes indstillinger manuelt.

Funktionen aktiveres automatisk for brugere med generel tilgængelighed fra oktober 2025.

Læs mere om deling af fane i planlægningsområdet her.

 

Optimér egenskaber og færdigheder

For at gøre det nemmere for brugerne at navigere og finde relevante oplysninger, indfører Microsoft nu en mere ensartet navngivning i planlægningsområdet.

Udtrykket Færdighed omdøbes til Egenskab, og Kompetencemodel ændres til Klassificeringsmodel.

Da disse betegnelser tidligere har været brugt side om side, skaber opdateringen klarhed – og sikrer, at terminologien stemmer overens med de underliggende Dataverse-tabeller.

Egenskaber spiller samtidig en vigtig rolle i planlægningen, da de bruges til at sikre, at en ressource har de rette kvalifikationer til en given opgave.

Funktionen aktiveres automatisk for brugere med generel tilgængelighed fra oktober 2025.

Læs mere om optimering af egenskaber og færdigheder her.

 

Cookie- & Privatlivspolitik

Hjemmesiden benytter cookies. Disse er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Vi benytter egne og tredjeparts cookies til nødvendige funktioner på hjemmesiden, til kundeservice og statistiske formål.

Nødvendige cookies

Nødvendige cookies er altid slået til på siden. De husker bl.a. dit cookie-tilsagn.

Tredjeparts cookies

Vi benytter tredjeparts cookies til anonymiseret statistiske formål.